6. Modul - Afgangsprojekt - noter

Things to watch - keep in mind

erhvervspædagogisk diplom

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Interview med Knud Illeris om kompetencer.

Knud Illeris har i mange år beskæftiget sig med og forsket i læring på arbejdet og udvikling af kompetencer. Her fortæller han om hvad kompetencer er, og hvordan man kan teste, måle og udvikle kompetencer på arbejdspladser.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Dannelse er de seneste år kommet på alles læber. Det er imidlertid uklart, hvad der menes med begrebet, og hvordan man kan fremme dannelse i skole og uddannelse. Med afsæt i nylige udgivelser vil konferencen bidrage til en afklaring af begrebet dannelse og af dannelsesprocessers karakter, hvor de end foregår i skole- og uddannelsessystemet.

10.12.2017 | IBEN NØRGAARD

Dannelse er de seneste år kommet på alles læber. Fra pædagoger og lærere til forskere og ministre tales der kritisk og bekymret om, at dannelsen har trange vilkår i skole- og uddannelsessystemet. Ofte er det imidlertid uklart, hvad der menes med begrebet dannelse, og hvordan man kan og bør fremme dannelse i skole og uddannelse. Der er brug for en afklaring af dannelse som begreb og mere præcise bestemmelser af dannelsesprocessers karakter, hvor de end foregår.

Medlemmer af forskningsenheden i Samtidsdiagnostik har de seneste år bidraget til at stille skarpt på dannelse og på det historiske og aktuelle forhold mellem dannelse, skole og uddannelse. Det har resulteret i en række bogudgivelser: At ville noget med nogen (Steen Nepper Larsen 2016); Pædagogikkens Idehistorie (Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen og Hans Siggaard Jensen 2017); antologien Dannelse – kontekster, visioner, temaer og processer (red. Lejf Moos 2017) – og senest bogen Dannelse i uddannelsessystemet ved Lars Geer Hammershøj, der udkom november 2017.

I den anledning afholder forskningsenheden i Samtidsdiagnostik en konference om dannelse og uddannelse.

Lars Geer Hammershøj, lektor på DPU, Aarhus Universitet, 

taler på konferencen Dannelse i/og/eller uddannelse? på DPU, 

Aarhus Universitet, 1. februar 2018.

"Skellet mellem menneskedannelse og samfundsnytte er ophævet."

Jens Erik Kristensen, lektor på DPU, Aarhus Universitet,

taler på konferencen Dannelse i/og/eller uddannelse? på DPU,

Aarhus Universitet, 1. februar 2018.

"Der er gået inflation i dannelsen."

Steen Nepper Larsen, lektor på DPU, Aarhus Universitet, 

taler på konferencen Dannelse i/og/eller uddannelse? på DPU, 

Aarhus Universitet, 1. februar 2018.

"Dannelse er en form for spejl."

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Modul - Afgangsprojekt - Dannelse set gennem turbulens

Turbulens tema: Dannelse - diverse skriverier

6. Modul - Afgangsprojekt - dannelse.dk

Didaktik og dannelse

6. Modul - Afgangsprojekt - studie

Emner til afgangsprojekt


Modul 1 - Læringsteori:
Piaget - kumu, assi, akko, trans
Knud Illeris - læringsteori, læringstrekanten
Hiim & Hippe - didaktiske relationsmodel
Vygotsky - nærmeste udviklingszone
David Kolb - erfaringscirkel/ læringscirkel
John Dewey - learning by deweying - refleksion over handling
Donald Schön - refleksion i/ over praksis
Vibe Aarkrog - transfer i praksis
Bjarne Wahlgren - modstand/ barriere mod/ for læring
Bloom - taksonomi
John Hattie - feedback, evaluering
Jean Lave - praksisfællesskaber
Etienne Wenger - praksisfællesskaber
Peter Jarvis - erfaringsdannelse

Modul 2 - Digital dannelse/ Didaktik
Den didaktiske relationsmodel
Dialogisk og flerstemmigt klasserum
Evaluering og feedback
Didaktik og it
Helhedsorienteret undervisning og PBL
Klasseledelse, dannelse og kompetence

Hiim & Hippe - didaktiske relationsmodel + erhvervsdidaktiske relationsmodel

Knud Illeris - kompetenceblomsten, komplicerede læringstrekant
Wolfgang Klafki - dannelsesteori
Olga Dysthe - flerstemmig dialogisk klasserum
Vibe Aarkrog - helhedsorienteret undervisning
Ole Dibbern -  PBL, erhvervspædagogisk didaktik

John Hattie - feedback, evaluering
Preben Oulund Kirkegaard - feedback, vurdering for læring
Jank & Meyer - didaktiske modeller - struktur
Jerome Bruner - stilladsering, narrativet
Albert Bandura - Self-efficacy


Modul 3 - videnskabsteori


Modul 4 - Faglig entreprenørskab
kreativitet, innovation
facilitering
de 4 dimensioner; handling, kreativitet, omverdens relationer, personlig indstilling

Geert Allermand - praksislæringsmodellen
Carl Rogers - facilitering af undervisning
Albert Bandura - foretagsomhedspædagogik - self-efficacy
Lene Tangaard - kreativitet, innovation


Modul 5 - Deltagerforudsætninger

Pierre Bourdieu - kapital, habitus, felt ~ doxa, illusio,
Thomas Ziehe - god anderledeshed - alle er forskellige
Ida Juul - 4 elevtyper
Lundbye, Hutters - læring der rykker

6. Modul - Afgangsprojekt - Christian Helms Jørgensen 2014

Christian Helms Jørgensen

Christian Helms Jørgensen belyser nogle centrale problemstillinger med relation til erhvervsuddannelserne.

Et første spørgsmål er:

• Hvordan koblingen mellem uddannelse og arbejde forstås - og hvilken rolle erhvervsfag og erhvervspædagogik spiller her. Det diskutere han både i et subjektivt perspektiv med fokus på den betydning som fagene har for de unge, og i et institutionelt og komparativt perspektiv.

Et andet spørgsmål er:

• Hvordan uddannelsespolitikken håndterer de udfordringer og dilemmaer som erhvervsuddannelserne står overfor - samt hvilke erfaringer vi har fra tidligere reformer. Hvorfor ser det ud til at de uddannelsespolitiske problemer er konstante og at uddannelsespolitikken går i ring? Endelig vil jeg diskutere, hvilken rolle forskningen kan spille i udviklingen af erhvervsuddannelserne.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvilke elementer har betydning for læring?

https://videnskab.dk/kultur-samfund/tre-psykologiske-behov-er-afgorende-skoleelevers-trivsel-og-laering

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

PODCAST den2radio.dk:

http://den2radio.dk/udsendelser/handvaerk-fremtidens-uddannelse-og-dannelse/

http://den2radio.dk/udsendelser/handvaerk-1-tmrerfaget/

6. Modul - Afgangsprojekt - andre udbydere af samme

https://nextkbh.dk/media/2677/lokale-undervisningsplaner-paa-gf2-og-hf-den-generelle-del-juni-2018.pdf

https://www.rts.dk/om-skolen/grundlag/203-paedagogik

6. Modul - Afgangsprojekt - Strategi for Esnord 2015-2020

https://www.esnord.dk/media/122113/esnords-strategi-for-2015-2020.pdf

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 

Fra genopretning til udvikling 

Esnords strategi er revideret på bestyrelsesseminar september 2017 – og godkendt i revideret form på bestyrelsesmødet d. 14. december 2017.

I forbindelse med revisionen er strategien forenklet og forkortet, så den fra at bestå af tre dele nu kun har et afsnit, der udgøres af mission, vision og værdier.

 Esnords strategi skal danne grundlag for udviklingen af skolen på kort, mellemlangt og langt sigt. Strategien består af mål og midler på et overordnet plan, men ikke af konkrete politikker, procedurer, projekter eller finansiering.

 Strategien har en tidshorisont på 5 år – fra 2015 til 2020 – og derfor er den udarbejdet, så den kan fungere som en ramme, som de enkelte uddannelsesområder kan tilpasse sig inden for, når deres omgivelser, lovgivningen eller andre aspekter ændrer sig.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Esnords mål og midler

(Denne del er godkendt af Esnords bestyrelse den 11. december 2014 og ændringerne er godkendt _X
Målene i Esnords strategi udgøres af:

• Esnords mission, det vil sige skolens eksistensberettigelse 
• Esnords vision, det vil sige forestillingen om, hvordan skolen skal præge sin omverden i fremtiden 
• Esnordsstrategiske mål, dvs. skolens overordnede udviklingsmål i den 5-årige periode, som strategien spænder over 

Midlerne i Esnords strategi er:

• Værdier, dvs. skolens idealer for adfærd og holdninger 
• Organisation, dvs. skolens overordnede organisatoriske arbejdsdeling med tilhørende ansvar og kompetence 

Mål og midler beskrives nedenfor.

Målene


Mission

Esnord skal tilbyde målrettede, innovative og attraktive erhvervsrettede uddannelser, der gør vores elever og kursister parat til at skabe værdi for sig selv, virksomhederne og regionen.


Vision

Vi vil være det naturlige og attraktive valg af erhvervsrettet uddannelsessted for både unge og voksne, hvad enten de ved, hvad de vil eller har brug for hjælp til afklaring.

Vi vil tilbyde et inspirerende skole- og undervisningsmiljø under devisen ’for dig, der vil og kan’ – og udløse det fulde faglige, sociale og personlige udviklingspotentiale hos vores elever og kursister gennem en stærk faglig profil på de uddannelser, vi udbyder.

Vi vil spille en central og drivende rolle i udviklingen af vores uddannelser og vores region i samarbejde med virksomheder, kommuner, organisationer og Region Hovedstaden.

Vi vil være en arbejdsplads, der på alle områder er præget af høj faglighed, samarbejde og arbejdsglæde, og vi vil gå foran i tilpasningen til de udfordringer, vi møder.

 Vi vil have kompetente, kvalitetsbevidste, ambitiøse og engagerede medarbejdere, som er parate til at udvikle sig sammen med skolen og vores interessenter.

 Vi vil være en skole, der har fokus på god ressourceudnyttelse og vi vil udvikle vores grønne profil så det er tydeligt at vi er bevidste om det aftryk, vi sætter på vores omverdens miljø og klima.

Vi vil opfattes som én skole med mange muligheder.


Strategiske mål 

Generelt 
Esnord skal som Nordsjællands største erhvervsskole fastholde og udbygge sin profil som en attraktiv udbyder af praksisnære erhvervsrettede uddannelser, der har fokus på at tiltrække, fastholde og udvikle elever, der vil og kan, og udfordre dem fagligt, så de når så langt, som deres evner rækker.

Esnord skal styrke sit fokus på kerneydelsen – uddannelse – ved at arbejde struktureret med pædagogisk udvikling og pædagogisk ledelse, så vi skaber de bedste forudsætninger for at støtte eleverne i at nå deres egne og uddannelsernes mål.

Esnord skal styrke den tætte relation med regionens virksomheder og stå skarpt som en troværdig og dygtig medspiller over for virksomhederne i regionen, som skal opleve, at skolen forstår deres behov og møder dem i den udstrækning, det er muligt, hvad enten det drejer sig om samarbejdsprojekter, lærlinge, praktik eller rådgivning.

Esnord skal tilstræbe at uddannelsernes internationale perspektiv er synligt for elever, lærere og samarbejdspartnere i en form der er tilpasset de enkelte uddannelser.


Uddannelserne 
Esnord skal videreudvikle sine gymnasiale uddannelser og fastholde og udbygge søgningen til dem ved at arbejde målrettet med kvaliteten af og informationen om udbuddene.

Esnord skal etablere et EUX-udbud af uddannelser, hvor der kan opnås kritisk masse, og udvikle et miljø der understøtter dette.

Esnord skal udbyde og udvikle sine tekniske erhvervsuddannelser inden for teknologi, byggeri og transport og på området levnedsmidler og have fokus på uddannelser som vores aftagere efterspørger og som bidrager positivt til skolen enten økonomisk, gennem synergi med andre uddannelser eller fordi vi har en speciel stærk faglig profil.

Esnord skal satse på at tilbyde erhvervsrettede 10. klasseforløb, som bygger bro til erhvervsuddannelserne og til Esnords erhvervsgymnasiale udbud og udnytte mulighederne for at gøre dette i hele regionen, i samspil med kommunerne, der hvor det giver mening.

Esnord skal fokusere på de områder, hvor skolen står stærkt i konkurrencen på efter- og videreuddannelsesområdet og på de områder, hvor der er eller kan skabes en god synergi mellem erhvervsuddannelses- og kursusområdet.

Esnord skal sikre og udbygge skolens faciliteter, så de kan være understøttende for læringen på alle niveauer og indvirke positivt på de uformelle studie- og læringsmiljøer på skolens adresser.

Esnord skal, hvis det giver direkte værdi for eleverne, lærerne eller for skolens samarbejde med virksomheder, deltage i udviklingsprojekter af regional eller national karakter.

Esnord skal integrere innovation og entreprenørskab i uddannelserne, der hvor det er muligt, og igangsætte aktiviteter, der bygger bro mellem uddannelsesniveauerne.

Esnord skal bruge IT som et værdiskabende værktøj i undervisningen på alle områder og aktivt sikre, at der skabes en skarp IT-profil for uddannelserne på det gymnasiale område.

Esnord skal have tilbud, som tilgodeser både de stærke og de svage elever og sikre, at undervisernes kompetencer udvikles, så de evner at undervise differentieret.


Geografisk repræsentation 
Esnord skal fastholde og udbygge sin position som hele Nordsjællands erhvervsskole ved at fastholde sin aktivitet i Hillerød, styrke sin aktivitet i Helsingør og etablere sig andre steder i regionen, hvor analyser viser, at der er et behov, og hvor der kan skabes en fornuftig forretningsmodel.

Esnord skal tilbyde grundforløb til erhvervsuddannelserne på andre steder end Hillerød og Helsingør, hvis der kan sikres en kritisk masse, og hvis grundforløbet kan placeres i tilknytning til andre uddannelsesinstitutioner, så der kan opbygges et studiemiljø.

Esnord skal satse på at udbyde erhvervsrettet 10. klasse i hele regionen.


Synlighed 
Esnord skal styrke sin synlighed over for virksomheder i Nordsjælland, så kendskabet til skolens brede vifte af uddannelser og høje faglighed øges.

Esnord skal være i aktiv dialog med alle uddannelsesaktører i regionen fra grundskole- til universitetsniveau og opbygge forpligtende samarbejder med virksomheder og aftagere med det formål at øge uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen i regionen.

EVT. Esnord skal styrke sit samspil med arbejdsmarkedet gennem de lokale uddannelsesudvalg for uddannelserne.

 Esnord skal tydeliggøre skolens rolle i den samlede uddannelseskæde, som leverandør af stærke erhvervsrettede kompetencer, der både kan stå alene, men som også er byggesten til videreuddannelse.

Esnord skal deltage i netværk og organisationer, der arbejder for samme mål, og præge disse ved så vidt muligt at indtræde i deres ledelser.


Støttefunktioner
Esnords administration skal være proaktiv i sin måde at udføre værdiskabende aktiviteter, der understøtter skolens kerneydelse.

 Esnords administration skal være effektiv, imødekommende og proaktiv og bestræbe sig på at kommunikere klart og tydeligt.

Esnords ledelses- og personalepolitik skal understøtte uddannelse på alle skolens niveauer ved at have fokus på at tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere og ledere, der lever op til skolens værdier.

Esnord skal aktivt styrke og forbedre tilliden mellem medarbejdere og ledelse og den generelle trivsel for medarbejderne og sætte rammerne for en udfordrende og udviklende arbejdsplads med et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er stolte af at være ansat.

Esnord skal have skarpt fokus på skolens økonomi og tilstræbe

• en sund drift, der giver mulighed for udvikling 
• en solid likviditet, der lever op til kreditorernes krav
• en genopbygning af skolens soliditet, der er langsigtet uden at virke reaktionær 

Midlerne

Værdier 
Esnords værdier kan sammenfattes i følgende fem ord:

Handlekraft – der betyder en bevidsthed om, at verden omkring os er foranderlig og kræver at vi tilpasser os, når det er nødvendigt.

Esnord skal derfor …
... arbejde strategisk med eksekvering af handleplaner, opfølgning og tilpasning til de ændrede vilkår. ... være klar til at ændre kurs, hvis muligheder byder sig, og hvis det passer med den overordnede vision og mission for skolen.
... tydeliggøre beslutninger og konsekvenser i sin interne og eksterne kommunikation.


Faglighed – der betyder, at vi er stolte over at være rundet af faglighed og gør, hvad vi kan, for at smitte vores elever og kursister med denne stolthed.

Esnord skal derfor …
... rekruttere de bedste lærere og give dem plads til at udøve deres faglighed, så den kan smitte eleverne.
... fejre vores elever, når de opnår faglige successer på alle niveauer.
... stræbe efter at øge kvaliteten i undervisningen ved et kontinuerligt fokus på faglighed og pædagogik.


Åbenhed – der betyder, at vi deler viden med hinanden og med andre, giver plads til forskellighed både blandt elever og medarbejdere, og at vi taler åbent om det, som fungerer, og det, som kunne være bedre.

Esnord skal derfor …
... arbejde med tillid mellem ledelse og medarbejdere og med feedback-kulturen, så den bliver en integreret del af samarbejdskulturen.
... etablere tværgående videndelingsprocedurer på tværs af skolen og anerkende disse.
... styrke evalueringspraksis i undervisningen og i udviklingsprojekter på tværs af hele skolen.


Engagement – der betyder, at vi er bevidste om, at vi alle er vigtige brikker i arbejdet for at løfte skolens strategiske målsætninger.

Esnord skal derfor …
... give plads til forskellighed men forudsætte, at vi trækker mod samme mål.
... forvente et aktivt bidrag fra hver enkelt til at skabe en god kultur på arbejdspladsen – socialt og fagligt.
... arbejde på at være en arbejdsplads, som alle kan være stolte af at tilhøre.


Troværdighed – der betyder, at vi gør, hvad vi siger, og holder, hvad vi lover – og kommunikerer åbent om det, når det ikke kan lade sig gøre.

Esnord skal derfor …
… være ærlig i sin kommunikation, så vi udtrykker os klart og viser, at vi er en ansvarlig og aktivt handlende organisation, som står inde for, hvad vi siger.
… være reel i sin kommunikation, så vi klart signalerer, hvad vi mener, og hvad det betyder.
… kommunikere med respekt for målgruppernes baggrund og informationsbehov.

Organisation
Esnord er en statslig selvejende institution med en bestyrelse som øverste myndighed.

Skolens overordnede ledelse består af en direktør og en vicedirektør, og den daglige ledelse varetages af en chefgruppe bestående af tre uddannelseschefer, to centerchefer og en leder af skolens ledelsessekretariat.

Direktøren ansættes af bestyrelsen, den øvrige ledelse ansættes af direktøren.

Skolens organisation er pr. 1. januar 2015 opdelt i tre uddannelsessøjler, to tværgående centre og et ledelsessekretariat.

Strukturen indebærer, at alle medarbejdere har en enstrenget ledelsesstruktur at agere i hele vejen til direktionen, men de vil i nogle tilfælde skulle arbejde i tværinstitutionelle teams, når udvikling af skolen kræver det. I sådanne tilfælde anvendes en projektmodel, som tydeliggør det organisatoriske setup.

Snitfladerne mellem uddannelsessøjlerne og de tværgående centre er beskrevet i skolens forretningsgrundlag.



DEL 2 – Fra strategi til handling

En strategi har kun mening, hvis den omsættes til konkrete handlinger. I dette afsnit af strategien skitseres, hvordan skolens ledelse og medarbejdere vil omsætte det strategiske grundlag til konkrete handlinger i de nærmeste år.

Alle chefer på Esnord har i perioden januar-marts 2015 udarbejdet detaljerede handleplaner for deres områder – handleplaner, som alle kobler op til den overordnede strategi. Disse planer bliver, sammen med den overordnede strategi, retningsgivende for skolens udvikling i de næste år.

Denne del af strategien er opdelt i følgende afsnit, som følger strategiens overordnede struktur og temaer:

• Uddannelserne 
• Geografisk repræsentation 
• Synlighed
• Støttefunktioner

SLUT

(dokumentet er ikke længere)

6. Modul - Afgangsprojekt - LUP træfagenes byggeuddannelse

https://www.esnord.dk/media/161134/toemrer-lup-gf2_final.pdf

Lokal undervisningsplan for træfagenes byggeuddannelse 

Version 1, 25. januar 2016

1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag 

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet i 2013 i en proces, der inddrog skolens lærere og ledere. 

Det pædagogiske og didaktiske grundlag er afsæt for uddannelsernes pædagogiske arbejde og udvikling: 

Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer, herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 

Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. 

Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. 

Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling – også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. 

Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det overordnede formål for undervisningen på Esnord er, at eleverne gennemfører uddannelser, der giver dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og at undervisningen giver dem mulighed for at blive så dygtige, som de kan. 

2.1 Praktiske oplysninger 
Den lokale uddannelsesplan (LUP) for træfagenes byggeuddannelse herunder tømrer, tækkemand og gulvlægger er udarbejdet af uddannelseskoordinatoren, som også virker som fungerende faglærer på hovedforløbet. 

Grundet nyansættelser i faglærerorganisationen har det ikke været muligt at udarbejde planen med de resterende fungerende faglærere. 
Denne udgave af LUP'en beskriver uddannelsens formål og kravene til skoleundervisningen, som det fremgår af BEK. nr. 362 af 27/03/15. 

2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag 
På Esnord arbejder vi kontinuerligt på at tage udgangspunkt i eleverne og deres behov, og vi lægger vægt på, at undervisningen skal opleves som meningsfuld og knytte an til den praksis, som eleverne skal blive en del af. 

Vi lægger vægt på, at undervisningen skal være udfordrende og vedkommende, og vi arbejder med afsæt i nedenstående model for kvalitet i undervisningen: 

Vedr. tilrettelæggelse og forberedelse af undervisning arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: 

• at lærerne arbejder sammen, så der er sammenhæng i uddannelsens del-elementer 
• at der tages højde for elevernes forskelligheder fx EUV-elever, og forskellige niveauer 

Vedr. undervisningens praksis – ledelse og organisering – arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: 

• at de møder et stimulerende læringsmiljø med faglig stolthed og professionalisme, nysgerrighed og engagement og respekt for den enkelte 
• at de forventes – eller bliver oplært i at tage hensyn til hinanden og tage ansvar for at skabe et godt arbejdsog læringsklima og en god social tone 

Vedr. læringsrummet – materialer, it og fysisk udfoldelse – arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: 

• at de bliver udfordret, støttet og inspireret på det niveau de hver især befinder sig på i forhold til medietyper, undervisningsformer, organiseringsformer og faglig læring 
• at de har adgang til kernestof, opgaver og de gængse redskabet inden for deres valgte felt 
• at de kan få fysisk aktivitet ind i deres dagligdag 

Vedr. trivsel og relationer arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: 

• at rammerne opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og deltagelse 
• at lærerne vil dem i både ord og handlinger, og aktivt bidrager til at promovere lærelyst og trivsel 
• at eleverne opfører sig ordentligt overfor hinanden og skolens personale i både ord og handling 
• at eleverne kender og arbejder med deres egne styrker og udfordringer, så alle talenter – både de åbenlyse og de mere skjulte – kommer i spil 

Vedr. feedback arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: 

• at de kender til de kriterier de bliver vurderet på til enhver tid 7 
• at de får overblik over deres progression mod uddannelsens mål gennem kontinuerlig mundtlig og konkret feedback 

Vi bruger modellen til at holde fokus på de kvalitetsmål, vi har for undervisningen, og vi evaluerer på disse bl.a. gennem elevtilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres årligt, og selvevalueringen. 

Se Esnords kvalitetssystem: http://www.esnord.dk/3263.aspx 

Nedenstående er udklip fra netop kvalitetssystemet:
...................................................................................................................................................................

Kvalitetssystem for Erhvervsskolen Nordsjælland – Esnord 

Indledning 
Afsættet for Esnords nye kvalitetssystem er skolens strategi: 

Fra Genopretning til Udvikling, som blev vedtaget af skolens bestyrelse i 2015. Strategien udstikker mål og midler for skolens udvikling i perioden 2015-2020. 

Skolens daglige ledelse, direktionen og chefgruppen har ansvaret for, at skolen arbejder for at nå målene i strategien og udarbejder politikker og handlingsplaner, der sikrer, at skolen arbejder mod de vedtagne mål. Kvalitetssystemet skal understøtte dette arbejde og sikre at metoder, procedurer, roller og opgaver er tydeligt beskrevet. 

Skolens ledelse besluttede derfor at igangsætte udarbejdelsen af et nyt kvalitetssystem i efteråret 2015. Kvalitetssystemet samler de procedurer, som allerede i dag gennemføres på skolen, og etablerer nye procedurer så alle, medarbejdere, samarbejdspartnere og elever kan få et overblik over arbejdet med kvalitet på Esnord. Systemet medvirker dermed også til at sikre at kvalitetsarbejdet leverer de ønskede data til Undervisningsministeriet. 

Definition af kvalitet og kvalitetsvision 
På Esnord tilstræber vi til enhver tid at levere kvalitetsundervisning til alle vores uddannelsesområder formuleret som 
1. at eleverne/kursisterne gennem undervisningen tilegner sig de med den enkelte uddannelse tilsigtede mål og kompetencer, og 
2. at de kompetencer som eleverne får på Esnord er relevante og i overensstemmelse med såvel elevernes/kursisternes og aftagernes behov. 

Desuden arbejder vi med kvalitet løbende for at forbedre kvaliteten og sikre at vi efterlever gældende lovgivning og krav fra eksterne parter. 

Vi arbejder med løbende forbedringer gennem handleplaner, evalueringer og ledelsesmæssig opfølgning, og med indsatser der skal sikre kundernes og medarbejdernes tilfredshed. 

Dele af skolens overordnede vision ligger til grund for skolens kvalitetssystem og kan siges at være Esnords kvalitetsvision 

• Vi vil tilbyde et inspirerende skole- og undervisningsmiljø under devisen ’for dig, der vil og kan’ – og udløse det fulde faglige, sociale og personlige udviklingspotentiale hos vores elever og kursister gennem en stærk faglig profil på de uddannelser, vi udbyder. 
• Vi vil være en arbejdsplads, der på alle områder er præget af høj faglighed, samarbejde og arbejdsglæde, og vi vil gå foran i tilpasningen til de udfordringer, vi møder. 
• Vi vil have kompetente, kvalitetsbevidste, ambitiøse og engagerede medarbejdere, som er parate til at udvikle sig sammen med skolen og vores interessenter. 

Kvalitetssystemets omfang 
Kvalitetssystemet gælder for hele Esnord, hvilket vil sige for nedenstående forretningsområder: 

• Erhvervsuddannelser (EUD) 
• Erhvervsgymnasier (HTX og HHX) 
• Efteruddannelsesaktiviteter (AMU) 
• Indtægtsdækket virksomhed (IDV) og projekter 
• Praktikcenter 
• Samarbejder med folkeskoler og UU 
• Samarbejde med virksomheder  

Kvalitetshjulet 
Kvalitetssystemet sammenfattes i Esnords Kvalitetshjul, som fra foråret 2016 bliver implementeret som et hjælpeværktøj til at sikre, at skolens ydelser kontinuerligt er af så høj kvalitet som muligt i forhold til de givne rammer, og at alle: medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere har overblik over de aktiviteter som indgår i kvalitetsarbejdet. Kvalitetshjulet suppleres af et antal procedurer og instruktioner, som mere konkret beskriver de aktiviteter der fører frem til skolens resultater. Der er links til disse procedurer herunder. 

Benchmarking 
På områder, hvor det giver mening benchmarkes skolens kvalitetsresultater med andre skoler. Derfor gennemføres fx elevtrivselsundersøgelsen i samarbejde med ESB netværket. Der leveres endvidere data til fx Danske Erhvervsskoler til sammenligninger på tværs af skolerne. 

Ansvarsfordeling 
Direktør, vicedirektør og skolens øvrige chefteammedlemmer er ansvarlig for det overordnede kvalitetssystem, dvs. indholdet og omfanget af kvalitetsaktiviteterne i Esnords kvalitetshjul, og at systemet er ajourført så det lever op til gældende lovkrav. 

Vicedirektøren er ledelsens repræsentant for så vidt angår kvalitetssystemet og er ansvarlig for den løbende ajourføring og udvikling af det. Vicedirektøren skal sikre at kvalitetsstyringssystemet til stadighed tilfredsstiller myndighedskrav samt fokuserer på vore kunders – elever, kursister og virksomheders - tilfredshed i øvrigt. Vicedirektøren skal sikre at alle chefer er fortrolige med kvalitetssystemet. Den respektive chef har herefter ansvaret for at samtlige medarbejdere i eget område får tilstrækkelig indføring og information omkring kvalitetssystemet, således de forstår de opgaver, de evt. har i det. Cheferne er desuden ansvarlige for at reagere såfremt der er uhensigtsmæssigheder i systemet. Cheferne skal ligeledes sikre implementering af korrigerende og forebyggende handlinger. 

Vicedirektøren på Esnord har ansvar for at igangsætte opdatering og udvikling indenfor området. Vicedirektøren har dermed også en meget vigtig rolle i forhold til kommunikationen indenfor kvalitetsområdet. 

Alle medarbejdere er ansvarlige for at arbejde i overensstemmelse med kvalitetssystemet, herunder overholde interne og eksterne kvalitetskrav og for at give nærmeste leder information omkring uhensigtsmæssigheder i systemet samt at give eventuelle forbedringsforslag hertil. 

Proces for udvikling af kvalitetssystemet 
Metoder og procedurer udarbejdes af skolens ledelsessekretariat og kvalitetssikres af medarbejdere og ledere, og politikker udarbejdes typisk i samspil mellem ledelse og medarbejdervalgte tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og medarbejdere. Metoder og procedurer beskrives så kvalitetssystemet lever op til både skolens og ministeriets krav om kvalitetssikring af undervisningen samt til Bekendtgørelsen om Åbenhed og gennemsigtighed. 

(udkast – version 2 - 260216)
...................................................................................................................................................................

Et fælles pædagogisk didaktisk udgangspunkt 

Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 

Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. 
Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. 

Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling - også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. 

Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne.

Andre temaer, som er i fokus i det pædagogiske arbejde, er: 
• Undervisningsdifferentiering 
• Ungemiljø 
• Samlæsning 
• Virksomhedsforlagt undervisning 

Uddannelsen har i januar 2016 modtaget en høj andel af elever fra GF1 til tømrerne. Der er derfor fokus på at skabe aktiviteter, hvor eleverne bliver udfordret på deres faglighed inden for træfagenes byggeuddannelse og vælger, hvilket speciale, de ønsker videre i hovedforløbet. 

På træfagenes byggeuddannelse sker der samlæsning mellem de gældende formål og uddannelsen (jf. bekendtgørelsen om træfagenes byggeuddannelse) og grundfaget teknologi. 

Der veksles mellem teori og praksis. Yderligere skal eleverne modtage certifikatundervisning i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse og rulle- og bukkestillads, hvilket foregår ved intensiv undervisning fordelt på fire dage. 

Træfagenes byggeuddannelse grundforløb 2 tilbyder virksomhedsforlagt undervisning som en del af den uddannelsesspecifikke undervisning. Denne undervisning foregår hos en mester, hvor eleven skal observere og tilegne sig viden til videre uddannelse inden for eget håndværk.

2.11 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Idet skolen anvender Elevplan, vil lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr på grundforløb 2 for træfagenes byggeuddannelse fremgå af afsnit 3. 

3. NIVEAU, LÆRINGSAKTIVITETER 

3.1 Læringsaktiviteter

Elevrettet beskrivelse i forhold til læringselementerne

1. Uddannelsesspecifikke fag – tømrer, tækkemand og gulvlægger:

• "Uddannelsesspecifikke fag – 12 uger (60 dage) Ved helhedsorienteret og praksisbaseret undervisning skal eleven udvikle kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser inden for tømrer, tækkemand og gulvlægger. Gennem praktisk metodelære skal eleven beskrive og evaluere relevante arbejdsmetoder samt lære om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Eleven skal kunne tilrettelægge og følge en arbejdsplan. Undervisningen foregår ud fra den grundlæggende viden og færdigheder samt grundlæggende kompetencer jf. bekendtgørelsen. Eleven lærer at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring ved at anvende faglig dokumentation samt i den faglige kommunikation at anvende faglige begreber og fagudtryk. Ved faglige eksperimenter og cases og værkstedsarbejde får eleven desuden mulighed for at være undersøgende, eksperimenterende, kollaborativ og reflekterende. Undervisningen er tilrettelagt i forhold til det problemorienteret induktive og kollaborative undervisningsprincip for at understøtte elevens faglige nysgerrighed. Uddannelsesspecifikke fag afsluttes med en grundforløbsprøve. Grundforløbsprøven omfatter en praktisk og en teoretisk del. Prøven danner grundlag for at bedømme, om eleven har opfyldt de krav, som fastsættes for træfagenes byggeuddannelse jf. bekendtgørelsen. Standpunktskarakteren er prøvegivende. Faget afsluttes med en grundforløbsprøve. Grundforløbsprøven bedømmes ’bestået’ eller ’ikke bestået’. "

2. Valgfag – støttefag, talentfag og erhvervsfag 3, niveau 2:

• "Valgfag – 4 uger (20 dage) Støttefag – eleven bliver støttet i den praktiske og boglige læring. Støttefag er for elever, der har svært ved at nå målene for de konkrete fag. Talentfag – eleven får mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger. Erhvervsfag 3 – erhvervsfag 3 består af arbejdsplanlægning og samarbejde, faglig dokumentation, faglig kommunikation, innovation og metodelære. Fagene er helheds- og praksisorienterede. Arbejdsplanlægning og samarbejde. Eleven skal kunne tilrettelægge og følge en arbejdsplan. De skal anvende metoder og værktøjer i et samarbejde om praktiske opgaver. Faget er praksisnært i forhold til uddannelsen. Faglig dokumentation og kommunikation er helhedsorienteret og praksisorienteret i forhold til erhvervsfaglige emner og problemstillinger med brug af fagsprog. Eleven skal kunne indsamle, strukturere, formidle og dokumentere arbejdsprocessen. Endvidere skal eleven være i stand til at registrere og evaluere på egen praksis. Eleven skal kunne overveje, vurdere og diskutere nye innovative ideer og alternative muligheder samt indgå i dialog om arbejdsmetoders anvendelighed. Undervisningen er uden niveau og bedømmelsen er ’bestået’ eller ’ikke bestået’, og faglig dokumentation skal foreligge."